Menu

Sabbat

januar 30, 2022 - Podcast
Sabbat

Årstids fester som også kaldes højtider eller sabbatter, er ikke bare datoer i en kalender, men også en fortælling om årets gang, hvordan årstiderne og vores liv, ændrer sig og påvirker os og jorden vi bor på – Moder jord. 

Der er mange måder at markere års rytme, en hel simpel måde er ved en meditation eller tromme rejse. her ligger rejser for alle 8 sabbat. God rejse 😉 

Lysets fest

Midt Vinter, Imbolg eller Kyndelmisse ligger den 2. februar og er både en sen vinterhøjtid og tidlig forårsfest. Denne dag tilhører Brigid, en keltisk gudinde, der også er blevet en kristen helgen. Det er lysets fest både for de hedenske og de kristne, kyndelmisse kommer af det latinske missa candelarum, der betyder lysmesse, i kirken brugte man gudstjenesten til at velsigne de vokslys der skulle bruges det kommende år. 

Dag og nat i balance

Forårsjævndøgn, Ostra eller Eostre er mellem den 20. og 21. marts, der hvor solen passere ækvator, her er dag og nat i balance og bevæger sig i mod sommeren og de lyser tider. Fejer det med forårsblomster og send gækkebreve, ønsker og tak naturen (moder jord), dette er en dag til fornyelser og al det ny der kommer og sige farvel til det gamle. Det er her du ligger det du ikke ønsker dig bag dig og sætter nye ønsker ud, det er fertilitet og kærlighed, balance og vækst.

Forårets spirende liv

Det er en frugtbarhedsfest! Naturen vågner igen og denne nat byder forårets frugtbarhed og spirende liv velkommen. Det er en bålfest og Beltane betyder da også Bels bål og henviser til en lys gud. Nogle steder i Norden rejses der Majstang på denne dag og danske hekse er i stører grad begyndt igen at tage majstang til sig igen. Det er aften og natten mellem den 30. april og den 1.maj.

Den korteste nat

Sommersolhverv – Litha – midsommer- (næsten) Sank Hans – et kært barn har mange navne. Denne aften er som så mange andre traditioner dækket til af kristendom, for at dækker over de hedenske festligheder. Oprindelig blev midsommernatten opfattede som en nat fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Urter og kilder var særlige hellige, og folk opsøger kilderne og plukke helende urter på denne aften. 

Fejring af kornet og ønsket om en god høst

Fejring af kornet og ønsket om en god høst
Før høst (fest), lammas eller lughnasadh er en festlighed der holdes d. 1. eller 2. august. Lughnashad kommer fra lughs fest, lugh var en gammel keldisk solgud og Lammas kommer af den kristnede kirkes Loaf mass, som betyder brødmesse, det var dagen hvor brød bagt på det første høstede korn blev placeret på alteret som offer.

Tak for årets høst

Efterårsjævndøgn eller Mabon ligger omkring d. 21. september og nat og dag er igen lige lange. Denne fest er tak for høsten der er kommet i hus, det være korn, frugt, bær, urt og svampe. Festen ligges efter månens fase.

De dødes fest

Det en feltlighed med mange navne, som på den ene side er hver sin ting og på den anden er blevet et sammen – mix. Vi kender dagen som Allehelgensaften, Halloween, November-nat, Samain osv. Enlig ved vi slet ikke hvor eller hvor gammel denne festlighed er, men det menes at den er flere tusinde år gammel. Det er en tradition i dag mixet med træk fra kelterne, romerne og den mexicanske Dia de los Muertes, i en del år har det ikke været en dag til stor fejring i Danmark, men dette mix af traditioner er i de seneste dekader taget mere til. Festligheden holdes natten mellem 31. oktober og 1 november.