Et par bøger
3 bøger der er vær at læse og med kvinden som udgangs punkt, eller de to af dem er og de to er på også dansk, den sidste er på engelsk og ikke så maskulin som mange bøger om den nordiske mytologi enlig er.
The seed of Yggdrasill
10/11 2025
Maria Kvilhaug dykker ned i de oldnordiske myter og viser de åndelige mysterier og metafysisk spekulation der er centret i den oldnordisk hedenske.øøøø..dom?, på en let og forstålig måde også selv om den er på engelsk. Men den er tyk og min første tanke var åååååhh den bliver jeg aldrig færdig med! Men det var slet ikke så slemt Maria Kvilhaug, formår at beskrive sin viden med et spænde tvist, hun studerede religionshistorie, historie, filosofi og oldnordisk filologi og med det kaster hun nut lys på de poetiske Eddas.
Hun har fat i alle mule hjørner af de raster vi har af det oldnordisk og der er steder hvor hun viser ligheder fx med den indiske myte overlevering og former nogen tanke ud fra et, på hvad vi her mistet af det oldnordisk.
Måske kan jeg bare rigtig godt lig denne bog, fordi hun ikke skriver den mans domineret er nok forkert at sige, men med god plads til det kvindelige og feminine uden at det bliver påtaget og for meget. Det er trosalt stadigvæk efter kilderne, der er bare også plads til det mere.
Nordisk gudindekraft
17/04/2025
Da jeg i mine spæde teenager år trådte ud i den store verden af mærkelig viden man kan tilegne sig, var folkeeventyr og mytologi, særligt den nordiske mytologi, mit absolutte ynglings viden. Det har altid været en følgesvend, og alligevel har jeg ikke fundet rod i asatroen, det er først langt sener at jeg fandt du af at den er for maskulin til at jeg kunne føle mig hjemme der. Men det ændre jo ikke ved min kærlighed til hvad jeg syndes at den nordiske mytologi rummede.
Nu fik jeg så fadt i denne her bog Nordisk Gudindekraft – i solhjulets myter, skrevet af Hanna Snorradóttir, en bog der lader de nordiske gudinder komme til orde, myterne bliver simpelthen genfortalt eller om fortalt, som hun skriver et sted i bogen “Historier besidder stor magt. Det er ikke ligegyldigt, hvilken historier vi fortæller, for det vi har fokus på, er det vi får.” Og der har i lang tid været meget fokus på en maskuline og krigeriske del af den nordiske mytologi, og hvis vi ser os om i verden i dag, hvad har vi fået?
Men det her er ikke bare taget ud af den blå luft, jo jo det er forfatterens intuitive fortolkning af den nordiske mytologi, men hun har alligevel kilderne bag sig og henviser til dem løbende igennem bogen.
Hanna Snorradóttir har delt sin bog op i 9 bider, en bid for hver af de 9 verdner i den Nordiske mytologi, med Midgård, menneskenes verden, der ligger i midten af det hele, og de andre 8 rundt omkring, det ender med al lave et solhjul, eller som det vi kender som fra heksendes verden årshjulet. Hver verden ses som både et fysisk sted med særlige væsner tilknyttet, og en tidsperiode i årstiden. Her genfortæller hun forskellige gudinders historie, ideen er at komme i kontakt med mytologien og urkraften i og selv.
Hanna Snorradóttir tager udgangs punkt i sit eget liv og hendes rejse igennem den nordiske mytologi og visdoms tradition fra Island, Danmark og Tyskland. Den er i dejlig let sprog og skøn at læse, og så er det herligt at der endelig er god plads til gudinderne, det er som om der er taget skridt i retningen af at genfinde vanetroen. Et skridt på en sti jeg ved flere (i sær kvinder) i norden har bevæget sig ud på. Hanna Snorradóttir rammer en version af den nordiske mytologi der er lang mere fyldig og hel og tætter på det der er mit hjerte nært.
Fakta box:
Barbara Helen Tedlock (1942 – 2023) var en amerikansk kulturantropolog, oneirolog og shaman. Hun arbejde med tværkulturel forståelse og kommunikation af drømme, etnomedicin og æstetik.
Bøger hun har skrevet:
- Tiden og højlandsmayaerne (1992)
- Det smukke og det farlige: Møder med Zuni-indianerne (2001)
- Kvinden i shamanens krop: Genvinding af det feminine i religion og medicin. (2005).
- Derud over har hun skrevet artikler og været medforfatter på et bar bøger.
Kvinden i shamanens krop
For ikke så længe siden blev jeg anbefalet at læse `kvinden i shamanens krop´, af Hyldeblomst, det har jeg så nu gjort og kan kun anbefale den vider – bogen er ganske enkelt god, den giver et overblik om hvordan kvinder er blevet udskrevet eller vel nærmer hold ude af de historiske optegnelser af shamanismen.
Barbara Tedlock er antropolog og går videnskabelig til værks, hun fortæller her hvordan hun selv blev shaman, og selv om hendes bedstemor enlig havde vist hende de første skridt på vejen, syndes hun først at alt det her shamanistiske var noget lidt tosset noget.
Men det ender altså med at både hendes mand Dennis og hun selv får træningen som shaman og igennem den træning opdager Barbara hvor langt væk fra virkeligheden de historiske gengivelser af shamanen enlig er.
Igennem deres træning opdager Barbara hvad den mandelige shamans opgave er og hvad den kvindens shamans opgave er og at de er lige vigtige på hver deres måde. Bogen har også en masse akademisk research, der gang på gang påpeger hvordan historiker og forsker og hvad de nu heder alle sammen, har negligeret og bestialiseret den kvindelige shaman til bare at være en hjælper til den mandlige shaman at hun bare er en birolle til den mandelige shaman en ligegyldighed, og det til tros for at det pågældende samfund der er blevet “forsket” i har sagt det modsatte.
Barbara Påpeger også at selv om mandlige researcher/forsker havde adgang til de samme optegnelser, som hun selv havde, gik de ikke ind i optegnelserne, de blev ved med at gengive den kvindelige shaman som den birolle optegnelserne havde givet hende, enlig var det først i 1980´ne der skete lidt. Alt det gennem går bogen, enlig kunne bogen hed hvor blev den kvindelig shamans historie af, og lidt kækt ville svaret være, den forsvandt i mandens frygt for kvinden evne til at kunne give liv, rumme liv og være liv.
Barbara Tedlock kommer også ind på forskelige måder at være shaman på, forskelige magiske aspekter, bogen er fuld af folkelore og mytologi fra forskelige landes indfødtes samfund, og igennem det ser vi ligheder når det kommer til menstruation, fødsel, køn og seksualitet , vigtigheden i at forstå både det maskuline og det feminine.
Barbara Tedlock opfordre os til at gentænke kvindens plads i shamanens rolle, og opdage at den kvindelige shaman ikke kun som jordmoder bringer det fysiske live til verden, men at hun også bringer det spirituelle liv til verden.